Facebook Instagram

NÆRVÆR

NÆRVÆR er Københavns nye vinbar og restaurant, i de fantastiske rammer på Krøyers Plads, med vandet og Inderhavnsbroen som kulisse til byens lys.

Som et anker imellem Nyhavn og Christanshavns kanal, er NÆRVÆR et samlingspunkt for beboere og erhvervsdrivende i lokalområdet, og for gæster fra byens øvrige områder, og fra fjerne egne og lande.

NÆRVÆR handler om at være der, når du er der.

Nærvær er noget af det, som vi alle gerne vil have mere af. Nærvær er tid til, at snakke om både de små og de store ting, tid til øjenkontakt.

Nærvær er, at være tilstede, opmærksom, tæt på. Nærvær tager udgangspunkt i det, der sker i os og mellem os. Nærvær, er at give sin opmærksomhed til nuet, og noget, der aktivt skal vælges til.

NÆRVÆR på Krøyers Plads er en vinbar, en restaurant og et privat mødelokale.

 

Vinbaren

Vi har primært fokus på Spanien, Italien og Frankrig, men udvalget er bredt. Her kan du smage et godt og bredt udvalg af  vine på glas, eller gå direkte ombord i vores spændende vinkort med hele flasker.

Maden i vinbaren serveres som små retter der flyder i en lind strøm fra køkkenet, sammen med vores yndlings charcuterie og oste . Retterne afspejler den fransk-nordiske stil i restauranten, blot i en lidt simplere udgave. Der vil være 6-8 forskellige retter hver dag.

I vinbaren kan der som udgangspunkt ikke bookes bord.

Restauranten

Yves Le Lay står i spidsen for gourmet restauranten. Han har udviklet en personlig stil og signatur med stærke rødder i det klassiske franske køkken, men med simplicitet og friskhed fra det nordiske køkken. Altid med udgangspunkt i de absolut bedste råvarer, tilberedt og forædlet med høj teknisk præcision og legesyg nysgerrighed efter nye smage og teksturer.

I restauranten skal der bookes plads via følgende link:  BOOKING

Det er muligt at booke plads til 4 personer per booking. Kontakt os på mail (booking@vinministeriet.dk), hvis du ønsker at booke til flere end 4.

Private Dining

Vores eksklusive mødelokale har plads til 6-8 personer, og kan bookes til private arrangementer, vinsmagninger og møder med mere. Kontakt os på telefon, hvis du er interesseret i at høre nærmere.

Website by danielfrom.dk